Maria gik til flere forskellige psykologer pga. hendes depression igennem mange år. Der var ikke meget hjælp at hente, da hun hver gang blev erklæret rask. Der var dog en psykiater som erklærede Maria til at have socialforbi, hvilket hun nok kunne have lidt ret i. Men på den anden side, hvor kom denne sociale forbi fra? Var det fordi der ikke var nogle der havde lært hende, hvordan man geberder sig offentlig? Hvordan fører man en ordentlig samtale, hvad snakker man om? Ja der er da mange uskrevne regler om dette emne og det måtte siges ikke at være Marias stærke side. Psykiateren gav hende også nogle lykkepiller, prozac tror jeg de hed. Hun tog dem i godt tre mdr. og stoppede derefter. Maria var hverken glad eller sur, hun var bare midt i mellem. Hun kunne ikke kende sig selv i de tre mdr. og hun følte heller ikke at det var den rette vej at gå, hvis hun skulle komme problemet til livs - Depressionen kom 10 gange retur, da hun stoppede med pillerne. Maria havde flere gange givet udtryk for at hun ikke ville leve sådan et liv og at hun ønskede at hun var død i den ulykke hun var i, i 1999. Hun tænkte på at køre frontalt ind i en lastbil eller et træ, men det var som om at når hun mentalt var klar, så var kroppen ikke klar. Disse situationer opstod flere gange over flere år.
En dag var både hoved og krop klar til at tage springet, men hendes samvittighed havde kort inden kontaktet en hypnotisør. I mailen til hypnotisøren skrev hun at hun længe havde overvejet selvmord og at hun var klar nu, men hvis han mente han kunne hjælpe, skulle han kontakte hende hurtigst muligt. Lige idet Maria rejser sig for at gå, ringer telefonen. Det var hypnotisøren der ringede. Han mente helt bestemt at han kunne hjælpe og at hun skulle komme ligeså hurtigt hun kunne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar