Efter 5 mdr. hos hypnotisøren var Marias depression godt på vej væk. Hun havde stadig op og nedture, men slet ikke i samme grad som tidligere. Hun kunne nu koncentrere sig om at tage en uddannelse. Hun havde været i gang med adskellige uddannelser som f.eks. dyrepasser, dyreadfærdsterapeut, HF og VUC, men ingen kunne hun holde til at gennemføre. Til sidste endte hun med at tage en HG2, som hun gennemførte med bravour og manglede da kun en praktik på 2 år.
Men det skulle vise sige at det ikke blev så nemt. Maria søgte ind ved Kommune og kom derefter til samtale. Maria havde i mellemtiden snakket med hendes forældre om at det godt kunne være at hun ikke kunne holde til at arbejde fuld tid, pga. hendes træthed. Da hun kommer til samtalen går det ritig godt og hun nævner at hun ikke helt er klar over om hun kan arbejde fuldtid. Men at det ville hun finde ud af inden evt. ansættelse. Hun får kort tid efter brev om at hun er ansat som elev ved Kommunen.
Maria skulle i mellemtiden til en neuropsykologisk undersøgelse, for at få fastslået hvilke skader hun havde pådraget sig i 1999 og hvilke konsekvenser det ville have i fremtiden. Maria fandt for første gang i 8 år efter ulykken ud af at grunden til at hun var træt, ukoncentreret, manglede overskud, følelsesmæssig nervevrag og mange flere, var fordi hun havde en organisk dysfunktion, også kaldet hjerneskade. Et lys blev tændt og et lys blev slukket. Nu kunne hun forstå hvorfor hendes liv indtil nu havde været et stort kaos. Men nu kunne hun også se hvor stort et kaos resten af hendes liv ville blive. Hun fik også at vide at en del at hende nok aldrig ville blive ældre end 16 år og at hun lige så godt kunne blive gode venner med hendes 16 årige personlighed. Sammen med neuropsykologen fandt hun også ud af at hun aldrig ville komme til at arbejde på fuldtid - max 20 timer om ugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar